Feed

Preview
Hvid Sol
9 tracks35:11 minutes
Album art
Simpelthen profile

Release

Hvid Sol er den første samlede udgivelse fra Simpelthen. Og hvorfor kalder Malte Holgaard, manden bag Simpelthen, sig egentlig for Simpelthen? Malte beskriver selv at det er et lille ord, som kan benyttes til at beskrive alle falsetter af livet – ”Du er simpelthen fantastisk/en kæmpe idiot. Det er simpelthen det smukkeste/værste lort jeg nogensinde har set. Det har simpelthen været en ganske almindelig/vidunderlig dag.” Hvid Sol er et blik ind i de sidste 4 år af Maltes liv. Hvad der startede som digte Malte skrev imens han boede i Canada, blev hurtigt til et blik ind i Maltes liv, og hvad der sker når man fylder 30. Alle sangene på pladen hænger sammen som ét samlet værk – ligesom livet.

Det er sjovt med musik. Når man står udefra og kigger på kunstnere, som skifter genre, kunstnernavne, sammensætninger af bandmedlemmer og stil, så kan det virke helt mærkeligt. Hvorfor gør de det, jeg kunne jo godt lide det gamle? Men som musiker, så forstår jeg det fuldstændigt. Før denne plade lavede jeg elektronisk popmusik i navnet Theo X. Rystede med hofterne og havde grønt neonfarvet tøj på. Det var det jeg havde brug for på det tidspunkt tror jeg. Men til sidst blev jeg også træt af det. Jeg gad ikke at have en maske på, og jeg følte mig for gammel til de korte gennemsigtige shorts. Så hvis jeg skulle lave ny musik, så skulle det være pisse hamrende ærligt. Det blev det så. Jeg skiftede retning. Det blev folk-musikken som var referencen til historierne, og popmusikken som skabte melodierne, og det var med mig selv i centrum.

Jeg er virkelig spændt på at i skal høre den, og høre hvad i synes om den.

Den her plade med 9 sange har taget over 3 år at lave. I de tre år udvikler man sig jo stadig, og jeg ved allerede nu at det næste som jeg udgiver, også bliver anderledes. Men lige nu føles det ret magisk at have en udgivelse, hvor jeg kan se mig selv i den fra start til slut. Det har jeg aldrig prøvet før.

Kære dig som har fundet vej til denne profil. Mit navn er Malte. Måske kender vi hinanden, måske gør vi ikke. Men jeg er glad for at du er lige netop her, for - på fredag d. 28 Marts udgiver jeg eksklusivt min nye plade her på Sleeve, en måned før den udkommer på alle andre tjenester. Det har været et sandt kærlighedsprojekt, hvor jeg for første gang i mit musikalske liv kan sige at de her sange er, helt uforbeholdent, mig. Så et kys, og et kram, til dig.